Telefontid hver dag fra kl 8.00 til kl 9.00 på tlf 26132115 necdk.info@gmail.com

Om Natural Equine Care Denmark

Natural Equine Care Denmark er en fremsynet, moderne og utraditionel hestepraksis, der er designet til hestens evolutionære design.

Vi hjælper hesteejeren med at udvikle hestens potentiale ud fra dens fysiologi samt fornuftige, logiske og biologiske principper.

Hesten – et evolutionært design

De fleste af os ved godt, at hesten er et steppedyr, der er lavet til at spise groft og uden sukker samt at vandre døgnet rundt i deres søgen efter føde, mens de spiser. Dette har i hundrede tusindvis af år været hestens EVOLUTIONÆRE DESIGN… – og er det stadigvæk.

Vi er uddannet under Jaime Jacksons uddannelse og har dermed den ypperste uddannelse indenfor hovtrimning og Paddock Paradise. Vores KST’er er uddannet på Naturgården.

Natural Equine Care Denmark tilbyder hovpleje/hovtrimning, rådgivning indenfor fodring, opstaldning og Paddock Paradise/vandrefolde, medicinsk/kirurgisk behandling, blod- og gødningsprøver, tandpleje og KST behandlinger. Vi laver sundhedspakker og rådgivningsaftaler. Desuden yder vi både e- og on-site konsulenthjælp til hesteejere, dyrlæger og øvrige fagfolk.

Vores hestepraksis kører i hele Danmark.

PERSONALE

DORTHE NYRUP
Dyrlæge og NHC-CP og indehaver

Jeg er Uddannet dyrlæge i 1997. Jeg har arbejdet på forskellige smådyrsklinikker og smådyrshospitaler igennem årene, bl.a. København, Frederiksværk, Århus og Hvidsten. Derudover har jeg arbejdet 4 år som produktionsdyrlæge (kvæg) samt tilsynsførende dyrlæge på svineslagteri i Ringsted og Bjerringbro.

Jeg har en efteruddannelse som landbrugsdriftsleder og har tidligere arbejdet på kvæglandbrug som driftsleder.

Jeg har derudover taget en ekstra uddannelse som Natural Horse Care Practitioner, som indbefatter hovtrimning og rådgivning indenfor naturlig fodring og opstaldning af heste. Har en lille velfungerende udkørende hovpraksis som blev etableret december 2012.

Privat hygger jeg mig med mine tre søde børn, mit dejlige hus, 2 polske hyrdehunde, 15 høns, 10 katte, 8 geder og 8 heste og leder desuden et lille middelalderkor under Favrskov Middelalderforening.

Maria Bering Carlsen

Trimmer – NHC Student Practitioner

Jeg er oprindeligt uddannet som både pædagog og økologisk landmand (driftsleder), men har siden 2017 arbejdet med, og uddannet mig inden for, naturligt hestehold og naturlig hovpleje (Natural Horse Care Practitioner) Jeg har været ansat i Natural Equine Care siden opstarten i januar 2019 og varetager ud over trimning også en del administrativt arbejde, så det vil ofte være mig der svarer på tlf/mail osv.

Privat bor jeg sammen med min mand Thomas og vores to plejebørn, sammen bruger vi blandt andet tid på haven og vandreture i naturen. Derudover har jeg to heste som stjæler en del af min fritid 

Metteline Kristensen

Trimmer – NHC Student Practitioner

Jeg har tidligere uddannet mig som blomsterdekoratør og negleteknikker (til mennesker), men siden 2016 er det hestene, uddannelsen og arbejdet som Natural Horse Care Practitioner, der er blevet prioriteret.

Jeg har været ansat i Natural Equine Care siden starten i januar 2019.

Privat bor jeg sammen med min mand Jørgen og min datter Isabella på vores lille gård. Vi har 6 heste i vandrefold, som vi bruger en del tid på ud over familiehygge.

Majbritt Drejer

Kranio-Sakral Terapeut

Jeg er uddannet i Telepati, hos Winnie Stubkær Laursen i foråret 2016. Jeg bruger dele af denne uddannelse når jeg giver KST. Jeg er eksamineret Kranio-Sakral Terapeut til dyr fra Naturgaarden i foråret 2018, og har i efteråret 2018 og forårert 2019 taget 4 efteruddannelser til KST. Disse efteruddannelser omhandlede blandt andet:

  • Kardiovaskulære System
  • Åndedrætsorganger
  • Fordøjelses Systemet
  • Bindevævs- og KST-teknikker på led og bløddelsvæv
  • Myofasciale teknikker
  • Løsning af arvæv (herunder også sædstrengsadhærance)
  • Direkte og indirekte korrektion af led og vævsblokader ved hjælp af myofascial release
  • Afspændingsteknikker – heri  blandt nakke, hals, skulder, ryg, SI-led, hofte og knæ,
  • Hjerne & hjernenerver, og det perifere nervesystem.

Privat hygger jeg mig med min mand og vores 3 børn, vores ”lille” Grand danois hund, 3 heste og 2 skønne æsler.